Aktiviteter
Kirke-Saaby kirke Kisserup Kirke Sawarabykoret Konfirmander i tiden Spørgsmål til præsten Kirkebladet Praktiske oplysninger Gudstjenester Aktiviteter Kirkens besøgstal Links til kirkesider

Tilbage
Slideshows
Rockgudstjeneste 06
Jesu Kors

 

Se billeder fra mange af kirkens aktiviteter - klik her

 

KIRKESPISNINGER i Kirke Saaby

Hvad er en kirkespisning? Det er nogle hyggelige timer i Kirke Saaby kirke og Den gamle skole. Aftenen begynder med en super kort gudstjeneste i kirken. Så er der lækker aftensmad. Efter maden foredrag og kaffe/te og kage. Pris for aftenen inklusiv mad (men ikke drikkevarer) er 50 kr. for voksne. Halv pris for børn og konfirmander. Rabatter for familier. Tilmelding er nødvendig. Ring i god tid til Betty Hansen på tlf. 4649 2616 eller til Judith Nielsen på tlf. 4649 2839. Vi lægger vægt på at afslutte mødet inden kl. 21. Hjerteligt velkommen!

 

 

To jubilæer og en afsked Vi har dårligt nyt og godt nyt fra Kirke Saaby og Kisserup sogne.

Den dårlige nyhed er at vi tager afsked med gravermedhjælper Frederik Essebo Nielsen, der er blevet ansat som ledende godsgartner. Frederik har været en yderst populær, kompetent og humoristisk gravermedhjælper for Kirke Saaby kirke. Vi, der har arbejdet tæt sammen med ham, graver, præst, menighedsråd, organist og kor fatter slet ikke, hvordan vi kan undvære ham. Frederik har med sin gartneruddannelse været yderst velkvalificeret til sit arbejde. Men det er ikke kun hans faglige kompetencer vi har sat pris på. Han er et fantastisk menneske, der med sin ungdom, humor, imødekommenhed, gode indfald har været et kæmpe plus for kirken. Frederik og hans hustru vandt en casting i TV2 om at få 100.000 kr. til et bryllup mod at TV2 filmede forberedelserne og brylluppet. Den gode nyhed er at vi kan holde to jubilæer i løbet af foråret og sommeren. Vor graver ved Kisserup kirke, Merete Christina Bislov Hansen, har været ansat ved kirken i 10 år. Hun har været med til at skabe Danmarks første krydderurte- kirkegård, hvor de døde hviler under duftende lavendel, timian, salvie, rosmarin og mange andre af vore skønne urter. Både kirken og kirkegården har været en hjertesag for Merete, hun er en vellidt graver og vi ønsker hende hjertelig tillykke med jubilæet, som blev fejret den 9. maj.

Også vor organist Anders Danman har 10 års jubilæum. Han er netop aktuel med en ny CD "All you need" med Beatles melodier på cembalo. Anders er et musikalsk unikum, en kunstnersjæl og fuldblodsorganist. Der er mange grunde til at gå i kirke om søndagen. En af dem for at høre, hvor smukt et orgel kan lyde. Anders jubilæum fejres søndag den 29. august i Den gamle Skole.

Sogneudflugten går til Sydfyn, Tåsinge og Langeland

Onsdag den 11. august kl. 7 til 19

Menighedsrådet i Kirke Saaby og Kisserup indbyder til udflugt over det smukke Sydfyn til Tåsinge og Langeland. Se Svendborg, oplev slotte som Valdemar slot, besøg seværdige kirker som Bregninge kirke, hvor Elvira Madigan og Sixten Sparres gravsted befinder sig. Hyggeophold i Rudkøbings smalle stræ der og visit på en af Langelands smukkeste strande. Der er stor efterspørgsel efter pladser til kirkens udflugter. Derfor tilmelding snarest på pjs@km.dk eller 46492117. Der opkræves 150 kr. per person for udflugten. Børn halv pris. Der bydes på medbragt kaffe, te og kage. Medbring selv mad pakke/drikkevarer eller spis på nogle af de spisesteder vi gør ophold ved.

Konfirmand indskrivning

d. 15 august kl. 10.30 i Kirke Saaby kirke

Kommende konfirmander med forældre og søskende og bedsteforældre inviteres til gudstjeneste i kirken og efterfølgende indskrivning til konfirmandundervisningen. Præsentation af undervisningen og masser af mulighed for at stille spørgsmål. Medbring dåbs attest eller navneattest. Konfirmandundervisningen begynder i uge 33. På hjerteligt gensyn!

 

Syng med Sawarabykoret

Korets nye sæson indledes den 19. august kl. 19.30 i Den gamle Skole i Kirke Saaby

Har man lyst til at synge i kor, få udviklet sin stemme af professionelle sangpædagoger og opleve et hyggeligt socialt samvær, så mød op den 19. august. Mere information kan fås hos korformand Thyra Johannesen, tlf. 4640 9721 eller e-mail thsj@mail.tele.dk - se iøvrigt mere på korets side: Sawarabykoret

 

I lære som skuespiller i Rom Morgenmøde i Den gamle Skole, Kirke Saaby, onsdag den 22. september kl. 9.30-11.00 Benjamin Stender rejste i september sidste år til Rom for at tage en skuespilleruddannelse på et italiensk universitet. Et år er gået og han er hjemme på et kort besøg med tusindvis af indtryk af hvordan det er leve blandt romerne, opføre skuespil på byens engelske scener, begå sig med de italienske kvinder, være model for Calvin Klein osv.