|
|
|
|
|
|
|
a: gravsted for kistebegravelse |
|
|
b: gravsted for urne |
|
|
c: gravsted på de ukendtes afdeling |
Hvordan vedligeholdes et gravsted?
Har man valgt et gravsted, har man det for urnegravs eller barnegravs vedkommende i 20 år. Er der tale om kistebegravelse, er perioden 30 år. Denne tid kaldes fredningstiden. Gravstedsbrevet fra kirkeværgen dokumenterer dette.
I denne tid skal gravstedet vedligeholdes. En af mulighederne herfor kaldes almindelig vedligeholdelse. Denne kan foretages af de efterladte selv. Men den kan også foretages af kirkens graver mod et årligt vederlag. Såfremt det endvidere ønskes, at graveren foretager grandækning ved vintertid og/eller planter forårs og sommerblomster på gravstedet, betales ligeledes et årligt beløb herfor til menighedsrådet.
Man kan også vælge en såkaldt flerårig vedligeholdelsesaftale. D.v.s. at kirkens graver vedligeholder gravstedet hele fredningsperioden. Beløb til vedligeholdelsen, samt evt. tillæg for grandækning og/eller blomster, indbetales som et engangsbeløb forud.
Dette er den økonomisk mest fordelagtige ordning, hvis man ikke selv vedligeholder gravstedet.
Hertil kommer engangsudgifter i forbindelse med selve begravelsen, erhvervelse samt eventuelt anlæg og beplantning af gravstedet.
Hvor fås mere information?
Sognepræsten står parat med sjælesorg.
Kirkeværgen oplyser nærmere om priser, vedligeholdelse, gravstedsbreve etc.
Bedemanden sørger for kiste og eventuelt blomster til kisten, kørsel, udfyldning af papirer etc.
Skifteretten afgør arvespørgsmål.
Socialforvaltningen giver råd og vejledning om sociale og økonomisle forhold efter dødsfaldet. De efterladte skal kontakte egen bopælskommune.
Fagforening/arbejdsløshedskasse giver mulig begravelseshjælp, løntilgodehavender, feriepenge m.v.