Kirkeårets farver

For den besøgende som ofte kommer her på kirkernes hjemmeside ses at navigationsbjælkerne skifter farve. Forklaringen på dette er at kirkeåret er opdelt i farver. Læs her hvorledes:

Et kirkeår begynder 1. s. i advent.

Adventstiden og Helligtrekongerstidens helligdage beregnes i forhold til julen, mens fastetidens og påsketidens helligdage beregnes efter påske.

Julen ligger fast, mens påskedag kan ligge mellem d. 22. marts og d. 25. april. (Det blev fastslået på kirkemødet i Nikæa i 325, at påsken skulle holdes på den 1. søndag efter den 1. fuldmåne efter forårsjævndøgn). Derfor kan antallet af søndage efter helligtrekonger og søndage efter trinitatis variere.

Til kirkeåret og dets hoveddele er knyttet bestemte liturgiske farver, dvs. farver med en bestemt betydning i gudstjenesten.

• Guld betegner hellighed - kan evt. erstattes med rent gult.

• Hvidt har flere betydninger. Det kan betegne det højeste lys, fornuften, intellekten, Gud. Hvidt kan også betegne renhed og uskyld.

• Grønt er den positive, "jordiske" farve med association til vækst, græs og forår og derfor til indvielse, håb og forjættelse.

• Violet (rødt og blåt med overvægt af blåt) er en udpræget åndelig og alvorlig farve, som markerer askese, passion og sorg.

• Rødt virker ophidsende og er forbundet med lidenskaberne, både de positive og de negative, både kærlighed, passion og aggressivitet

• Sort udtrykker absolut lysmangel og dermed død, synd, helvede, sort magi og djævelen. Men sort kan i visse sammenhænge udtrykke fornemhed og adel.

Det er på denne almene baggrund, kirkeårets liturgiske farver er blevet til.

Man kan møde dem på præstens messehagel og evt. også på alterbordets antependium (forhæng).

Farven bebuder helligdagens karakter og anvendes således:

• Hvidt på de store festdage: 1. søndag i advent, i julen og juletiden, på Maria Bebudelses Dag, i påsken og påsketiden, Kristi Himmelfarts Dag.

• Grønt: I Hellig Tre Konger tiden og Trinitatistiden.

TRINITATIS GRØNNE FORDØJELSE

Der er ingen fester. Ingen markante helligdage bortset fra Alle helgens søndag, hvor de døde mindes.  Trinitatistiden flyder som en doven, grøn flod fra pinsen og helt frem til 1. søndag i advent. Nogle kan ikke fordøje Gud. Andre har behov for i fred og ro at fordøje ham. De der gerne vil fordøje Herren har rig mulighed for det i den periode af det hellige år der kaldes Trinitatis.  Det er en tid hvor man tygger drøv og suger kraft af alle de mange fester man har oplevet. Julen, hvor Faderen gav os  Kristus. Påsken hvor Sønnen opstod fra de døde. Pinsen hvor Helligånden kom over disciplene som røde ildtunger.

Trinitatis kommer af det latinske ord for tredobbelt og betyder i kirkelig sammenhæng Treenigheden:  Faderen, Sønnen og Helligånden.  Til sine teenagebørn siger man gang på gang: "Livet er andet end fester". De fatter ikke hvad man mener. Men faktisk er det en kunst i det daglige og vante at kunne finde det nye og overraskende. Den samme gudstjeneste søndag efter søndag og alligevel overraskende hver gang. Den samme person i sengen ved siden af sig år efter år og alligevel ny og nogenlunde sexet. De samme ingredienser i maden igen og igen. Salt, peber, vand, olivenolie osv. Men alligevel hver gang  overraskende i smag og duft og konsistens.  Sådan er trinitatistiden. Efter de mange fester øver man sig på ikke at blive vant til at være i live. Der er  masser af eftersmag og eftertanke i den sidste halvdel af det hellige år. Men også vækst og modning. Man gror ikke bare af hvad der er sket forud. Bestemt også af de fortællinger man om søndagen oplever i kirken og som får en til at tænke grønne, håbefulde tanker.
 

• Violet: I adventstiden og fastetiden.

• Rødt: I pinsen (ildens farve) og på Sankt Stefans Dag (blodets farve).

• Sort: Bruges kun Langfredag, evt. også Bededag (ellers violet).