|
| |
Fotografering
Af hensyn til kirkerummets fred og for at beskytte de folk der er generet af
fotografering og som ikke ønsker at komme med på billeder, er fotografering i
kirkerne ved gudstjenester og kirkelige handlinger ikke tilladt. Erindringer er
bedst at have i hovedet. Meget ofte har vi så travlt med at fotografere nuet at
vi ikke er tilstede i øjeblikket. Vi lægger vægt på i både Kirke Saaby og
Kisserup at man husker dåb og bryllupper med vore 5 sanser.
Efter gudstjenester med dåb stiller præst meget gerne op sammen med dåbsgæsterne
til fotografering ved alter og døbefont.
Ved bryllupper må der fotograferes ved brudeparrets indmarch og udmarch af
kirken samt bagefter brylluppet hvor i kirken og udenfor kirken man ønsker det.
I andre tilfælde sker fotografering i kirkerne kun med præstens tilladelse.
|